søndag den 30. januar 2011

Det kan I gøre bedre, ølforskere!

Begejstret blev ølglade jeg, da jeg på Politikens hjemmeside så, at ølforskere vil have min hjælp og at den indebærer ølsmagning.

Så jeg hoppede straks til Lifes hjemmeside, kun for at blive både skuffet og irriteret over, at man via sit teknologivalg fortæller mig, at jeg ikke kan komme i betragtning.

For at kunne komme i betragtning skal man nemlig svare på et spørgeskema og det forudsætter, activeX på ens computer.

Så er Mac-brugerne ude - dem er der ganske vist kun 7,6 procent af, hvis man kigger på FDIM's seneste tilgængelige statistik.

Men værre er det, at alle PC-brugerne, der ikke bruger Internet Explorer og det er tæt på hver femte, heller ikke problemfrit kan komme til spørgeskemaet.

Tjah - er det nu noget at hidse sig op over kunne man spørge? Jeg synes det - for som jeg forstår det, er der tale om et forskningsprojekt.

Men hvordan dævlen, vil man rense sine tal for de ovenfor nævnte skævheder?

Jeg selvfølgelig skrevet en mail til dem om samme og ser frem til et svar.

UPDATE: Forbløffende nok fik jeg et svar her søndag aften. De vedkender sig, at der er problemer med spørgeskemaet og fremsendte så en pdf-fil, som jeg måtte forbi en gammel udgave af NeoOffice for at få lov at skrive i, men nu har jeg gjort mit bedste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar