lørdag den 19. februar 2011

Ingen blodappelsiner i min turban



På engelsk er der et fint ordsprog: When life gives you lemons - make lemonade.

Altså forsøg at vende det sure til det søde. Sådan nogle - altså ordsprog - skal man ikke lægge for meget i, men derfor kan de jo godt være rammende.

Så siden livet stadig ikke har givet mig blodappelsiner, som jeg ellers har drømt om, siden jeg så denne opskrift, så tænkte jeg, mon ikke almindelige appelsiner går an?

Og det gør de. Kagen er meget saftig og smækker og appelsinen indgår i en fin balance med sukkeret, men det kunne der godt, have været en smule mere af.

Jeg har aldrig tænkt på, at fedtstof i en kage kunne være olivenolie i stedet for smør, men det er ret godt.

For en gang skyld synes jeg nu ikke Debs opskrift sad lige i skabet. Det er ikke så underligt, hverken tre æg eller tre appelsiner er absolutte mål.

Jeg endte i hvert fald med at komme betydeligt - måske næsten dobbelt så meget - mere mel i dejen end angivet ellers ville den have været alt for tynd- og burde nok også have smidt en smule mere sukker i af samme grund - for meget vådt - for lidt tørt i dejen.

Men det er ok - så er opskriften på plads, til den dag tre blodappelsiner ruller ned i min turban.

Nu råber kagen på en kop te og en plads i solen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar