Forleden da jeg kogte pæresuppe, blev grundsuppen kogte på en lille kalvebov.
Det stykke kød planlagde jeg fra morgenstuden at vride en god frokost ud af.
Selvom vitello tonnato både er min livret og et oplagt valg, så var der en lille stemme, der blev ved med at hviske kalvefrikasse i mit madøre.
Jeg har aldrig lavet kalvefrikasse i mit liv og ikke spist det siden min barndom. Min mor lavede både kalve- og hønsefrikasse ganske hyppigt. Det var ikke en livret, men sådan en god middel-of-the-road ret.
Da jeg overgav mig til min egen indre stemme, slog jeg op i den kogebog min mor håndskrev på omhyggeligt nummererede siden i vinteren 1944-45 på Holbæk Husholdningsskole.
Der stod nu egentlig bare, hvad jeg godt selv kunne regne ud, nemlig at kød i tern sammen med grøntsager skulle i en opbagt sovs. Sovsen skulle opbages af 60 gram oma, mel og den siede suppe fra kødkogningen.
Ikke et ord om anden smagssætning af sovsen end salt og peber.
Jeg endte med at bage op - af smør selvfølgelig - med lidt hvid vermouth, lidt citronsaft, lidt mælk og suppen og til sidst justerede jeg med revet citronskal, muskatnød, salt og peber. Det blev ganske godt - og så kød, gulerødder og snittebønner i, til alt var varmt og al dente.
Det var en udmærket frokostret, selv uden det formfranskbrød min mor altid serverede til, som man kunne moppe sovsen op med.
Da jeg bladrede i kogebogen faldt jeg også over en lagkage, som min oldemor altid bagte, når der var eksamen på den private realskole for drenge min oldefar ejede på Møn.
Familiens mytiske eksamenskage, som min mormor sidenhen imponerede os med ved særlige lejligheder, og som både min bror, jeg og vores fætre og kusiner elskede, blafrede pludselig ind på mine nethinder.
Opskriften er så gammel, at alle mål er i thekopper og i pund - endda noteret med det mærkelige tyske pundtegn.
Der skal koges, både for at lave lagkagebundene og vaniljecremen, de er lagt sammen om.
Jeg sjussede mig frem og lavede en store dukkelagkage - for hvad skulle jeg stille op med en lagkage af 4-5 bunde, som der stod .
Selvom vitello tonnato både er min livret og et oplagt valg, så var der en lille stemme, der blev ved med at hviske kalvefrikasse i mit madøre.
Jeg har aldrig lavet kalvefrikasse i mit liv og ikke spist det siden min barndom. Min mor lavede både kalve- og hønsefrikasse ganske hyppigt. Det var ikke en livret, men sådan en god middel-of-the-road ret.
Da jeg overgav mig til min egen indre stemme, slog jeg op i den kogebog min mor håndskrev på omhyggeligt nummererede siden i vinteren 1944-45 på Holbæk Husholdningsskole.
Der stod nu egentlig bare, hvad jeg godt selv kunne regne ud, nemlig at kød i tern sammen med grøntsager skulle i en opbagt sovs. Sovsen skulle opbages af 60 gram oma, mel og den siede suppe fra kødkogningen.
Ikke et ord om anden smagssætning af sovsen end salt og peber.
Jeg endte med at bage op - af smør selvfølgelig - med lidt hvid vermouth, lidt citronsaft, lidt mælk og suppen og til sidst justerede jeg med revet citronskal, muskatnød, salt og peber. Det blev ganske godt - og så kød, gulerødder og snittebønner i, til alt var varmt og al dente.
Det var en udmærket frokostret, selv uden det formfranskbrød min mor altid serverede til, som man kunne moppe sovsen op med.
Da jeg bladrede i kogebogen faldt jeg også over en lagkage, som min oldemor altid bagte, når der var eksamen på den private realskole for drenge min oldefar ejede på Møn.
Familiens mytiske eksamenskage, som min mormor sidenhen imponerede os med ved særlige lejligheder, og som både min bror, jeg og vores fætre og kusiner elskede, blafrede pludselig ind på mine nethinder.
Opskriften er så gammel, at alle mål er i thekopper og i pund - endda noteret med det mærkelige tyske pundtegn.
Der skal koges, både for at lave lagkagebundene og vaniljecremen, de er lagt sammen om.
Jeg sjussede mig frem og lavede en store dukkelagkage - for hvad skulle jeg stille op med en lagkage af 4-5 bunde, som der stod .
Derefter forsøgte jeg at dekorere den, som min mormor altid gjorde, med et chokoladeglasur spindelvæv. Det skal jeg vist lige øve mig på ;)
Og måske bliver jeg garvet, for faktisk kunne jeg godt finde på, at lave lagkagen igen. Den er ikke voldsomt sød og chokoladen er ikke totalt dominerende, selv om jeg helt sikkert brugte kraftigere chokolade end dengang.
Eller også er det bare sådan, at ting man får smag for i barndommen, vil man altid kunne lide?
Frikasse er fortsat middel-of-the-road - det kan afgjort spises, men i morgen laver jeg sgu vitello af resten af kødet.
Og måske bliver jeg garvet, for faktisk kunne jeg godt finde på, at lave lagkagen igen. Den er ikke voldsomt sød og chokoladen er ikke totalt dominerende, selv om jeg helt sikkert brugte kraftigere chokolade end dengang.
Eller også er det bare sådan, at ting man får smag for i barndommen, vil man altid kunne lide?
Frikasse er fortsat middel-of-the-road - det kan afgjort spises, men i morgen laver jeg sgu vitello af resten af kødet.
Hvor hyggeligt med "gammel" lagkage. Jeg tror tricket med spindelvævet er at dryppe den mørke glasur på i cirkler og så trække "streger" i den våde glasur fra midten og ud.
SvarSletDet tror jeg du har ret i, jeg tror jeg ventede med at dryppe den mørke op, til den hvide allerede var blevet så tør, at den mørke ikke kunne trækkes ud.
SvarSletOg det er virkelig en gammel kage - med en lidt sær erstatzsmag fordi det hele koges ;)